Høines, gardsnummer 43, bruksnummer 11 og 12 - det er mitt utgangspunkt.

Historiebloggen til Marit Elisebet Totland
Høines g.nr 43, br.nr 11 er mitt utgangspunkt, bokstavlig talt, siden det var der jeg vokste opp og slet mine barnesko, som farfar flittig lappet og stelte. "Løft føttene når du går!", var hans formaning. Siden jeg er datter til far, Rolf, - med stor historieinteresse og datter til mor, Inga, med stor slektshistorie-interesse, er det helt naturlig at jeg prøver å samle mest mulig av familiens og hjemstedets historie.

Fortiden fasinerer. Levekåra var så annerledes. Det holder det ikke bare å se nærmere på egen gårdshistorie for å forstå fortiden. Perspektivet må utvides. Jeg er derfor på leiting etter alt av interesse som kan fortelles: "Det var en gang.."

Forseggjorte offentlege dokument:

mandag 19. mars 2018

Kvifor hadde svigerbestefar ishus?

I 1919 starta svigerbestefar, Ole M. Totland, byging av den store sjøbuda med ishus. Han hadde fått skøyte på garden i 1906 og overtok huset i 1920. I 1926 blei huset ombygd, men då hadde han allereie rydda meir land rund seg slik at åker og eng blei slik me kjenner dei i dag. Den store steinura nede ved sjøen vitnar om det tunge arbeidet som då blei utført.

Eg er har nett malt sjøvbuda med ishuset etter ein akvarell av svigerson til Ole, Asbjørn Skram, (mala i 1934). Og her ser me ishuset Ole bygde.  Han trengte is til å pakka fisken i langt utover våren og sommaren. Og han visste råd. Han henta is i elva.  Og bygde hus med tjukke veggar inntil sjøbuda der han tok vare på isen. Slik hadde han is til å pakka fisk med langt utover våren.

No viser berre plata ishuset stod på:


Her er fleire av maleria mine frå Totland: Galleri Nauthydlaren